Talent hub
for kandidater
Bring din karriere i spil på en ny måde
Headline
De rigtige karrieremuligheder starter ikke altid med et jobopslag. Mange stillinger begynder med en dialog om behov, længe før virksomheden går i markedet.
Derfor har vi opbygget en lukket kandidatdatabase med kvalificerede cyberspecialister og -ledere, som vi har et indgående kendskab til. Som kandidat får du mulighed for at blive en del af databasen og dermed komme i spil til relevante karrieremuligheder gennem vores netværk og dialog med virksomheder.
Vi skal kende dig, før vi kan repræsentere dig
Hvis vi skal kunne bringe dig i spil over for en virksomhed, skal vi kende mere end dit CV. Derfor investerer vi 8-10 timer sammen med dig i en grundig afdækning af din erfaring, faglighed, personprofil, motivation, ambitioner og potentiale.
Forløbet omfatter relevante tests og analyser, men mindst lige så vigtigt er det, at vi lærer dig at kende. Vi skal vide, hvilke roller og organisationer der matcher dig, hvad der motiverer dig, hvor dit potentiale ligger, og hvad der skal være til stede, for at dit næste karriereskridt bliver det rigtige.
Afdækningen samles i din personlige Candidate Portfolio, der giver et nuanceret billede af din professionelle profil. Den indeholder blandt andet dine kompetencer, personprofil, motivation, potentiale og relevante testresultater samt de forhold, der har betydning for din trivsel, udvikling og en god onboarding i en ny rolle.
Din Candidate Portfolio er din og kan bruges aktivt i din egen jobsøgning og som udgangspunkt for din videre karriere og udvikling.
Kom i spil til de rigtige muligheder
Når vi kender dig grundigt, kan vi også repræsentere dig mere præcist. Vi ved, hvilke roller der matcher din profil, hvad der er vigtigt for dig i et nyt job, og hvilke muligheder der reelt er interessante.
Virksomheder har ikke direkte adgang til databasen. Copenhagen Talent House foretager matchningen og bringer din profil i spil, når vi ser en relevant mulighed.
Gennem vores specialisering i cyber og vores netværk har vi løbende dialog med virksomheder om deres behov. Det betyder, at du kan komme i spil til relevante muligheder, også inden en stilling bliver annonceret eller virksomheden igangsætter en traditionel rekrutteringsproces.
En stærkere position i markedet
Vi kender mere end dit CV
Vi kender din faglighed, erfaring, motivation, ambitioner og potentiale og ved, hvilke muligheder der matcher dig.
Din Candidate Portfolio
En gennemarbejdet professionel profil, som giver dig et stærkt udgangspunkt for din videre karriere og udvikling.
Adgang til muligheder gennem vores netværk
Når vi ser et relevant match, kan vi bringe din profil direkte i spil over for virksomheden, også før en stilling bliver annonceret.