Stakeholder Management

Praktisk info

Varighed: heldagskursus (7,5 timer)
Deltagerantal: 8 -16 personer
Sprog: Dansk og engelsk
Underviser: Camilla Treschow Schrøder, Jens Rasmussen

For spørgsmål, kontakt Camilla Treschow Schrøder
Mail: cts@cphtalenthouse.dk
Tlf.: +45 41 27 12 57

Om kurset

Dette kursus er udviklet til teams og grupper, der arbejder i en kontekst med komplekse samarbejdsflader og som er afhængige af opbakning, prioritering og samarbejde fra andre dele af organisationen for at lykkes.

Uanset om du er specialist, projektleder, teamleder eller formel leder, er evnen til at forstå og påvirke dine stakeholders afgørende for at skabe resultater. Mange oplever, at deres budskaber, anbefalinger eller faglige vurderinger ikke bliver forstået, prioriteret eller omsat til handling. Ofte skyldes det ikke mangel på faglighed, men forskelle i perspektiver, behov, interesser og kommunikationsformer.

Kurset giver deltagerne en praktisk tilgang til stakeholder management med fokus på relationer, indflydelse, kommunikation og konflikthåndtering. Med udgangspunkt i egne stakeholders, cases, dialog og simulationsøvelser arbejder deltagerne med at styrke deres evne til at opnå gennemslagskraft.

Som en del af kurset introduceres deltagerne til Enneagrammet som et praktisk værktøj til at forstå forskellige arbejds- og kommunikationsstile. Deltagerne får indsigt i egne præferencer og lærer, hvordan de kan tilpasse deres kommunikation og samarbejde til forskellige stakeholdertyper.

Gå fra kurset med

– En bedre forståelse af deres stakeholder-landskab og de dynamikker, der påvirker samarbejdet

– Større indsigt i forskellige stakeholderes behov, perspektiver og beslutningslogikker

– Konkrete værktøjer til at kommunikere deres budskaber mere præcist og relevant

– Træning i at håndtere modstand, interessekonflikter og vanskelige dialoger

– En introduktion til Enneagrammet som værktøj til øget selvindsigt og bedre samarbejde

– Erfaring med at påvirke beslutninger gennem praktiske øvelser og simuleringer

– En personlig handlingsplan for arbejdet med konkrete stakeholderrelationer

Hvem er kurset for?

Kurset afholdes som et virksomhedsinternt forløb for teams, afdelinger eller faglige grupper, der ønsker at styrke deres samarbejde med stakeholders og øge deres gennemslagskraft i organisationen.

Det er relevant for både specialister og ledere, som:

– Arbejder på tværs af organisationen

– Er afhængige af opbakning fra andre for at lykkes

– Oplever modstridende interesser og prioriteringer

– Ønsker at skabe stærkere relationer og bedre samarbejde

– Vil styrke deres evne til at skabe forståelse, tillid og indflydelse

Måske er disse kurser (også) noget for dig?

Uddannelse skaber kun værdi med den rigtige medarbejder. Vi hjælper dig både med at finde og udvikle dit næste cyber- og ledelsestalent.

Forespørgsel på virksomhedskursus